meebox

Valg af bedste Webhotel?!

At finde det bedste webhotel til sit website eller webshop her i 2018, kan være lidt af en jungle. Antallet af udbydere er uoverskueligt og priserne svinger lige fra få kroner til flere hundrede pr. måned. De fleste udbydere lover naturligvis guld og grønne skove, men problemet er jo, at man reelt først ved, om de kan levere den forventede vare, EFTER man har valgt dem... Ikke altid sammenhæng mellem pris og kvalitet på webhoteller! Jeg har igennem de sidste +15 år stiftet bekendskab med en stor del af de danske webhotel udbydere. Dels med egne drevne websites, men også via de kunder / projekter jeg arbejder med i det daglige. Som fællesnævner har jeg gang på gang oplevet, at der ikke nødvendigvis er nogen sammenhæng mellem pris og kvalitet. Jeg kan stadig blive overrasket over hvor meget funktionalitet, hastighed og stabilitet man kan få for lidt ussel mammon, og jeg kan stadig blive overrasket over hvor tit jeg oplever kunder, som betaler kassen for stort set ingenting. Er det nu smart at lade leverandøren stå for webhostingen? Et klassisk eksempel er, at hvis man køber en website/webshop løsning hos et firma, så står de typisk også efterfølgende selv for hostingen. Firmaet har som regel ikke selv drift af webhotel, men har så en partner/forhandler aftale med et webhotel, alternativt har sin egen server stående hos webhotellet. Uanset hvad, er man næsten altid garanteret en ret høj abonnement pris og lavt feature/service niveau med denne løsning. Det er endda meget normalt, at du ikke har adgang til eget kontrolpanel, hvor du kan oprette e-mail adresser osv. Dels fordi, at har de egen server stående, så bruges der ikke det vilde krudt på at spække den med funktioner og formegentlig bliver den også kun sjældent opdateret. De kan også ligefrem have en interesse i, så vidt muligt, at sløre hvem der reelt hoster projektet, for at kamuflere den voldsomme tillægspris de opkræver i abonnement. Sidst men ikke mindst, så er man som regel stavnsbundet til sin leverandør, hvad angår fremtidige behov, opdateringer, support og udvidelser osv. - Det kan blive en ganske god forretning, for leverandøren altså...! Skal jeg så bare vælge det billigste webhotel? Du skal først og fremmest gøre op med dig selv hvad det reelt er du ønsker og hvor teknisk kyndig du selv er. Høj oppetid, stabilitet og hastighed skal naturligvis være en selvfølge! Har du brug for hjælp og support, er det især her de helt billige webhoteller adskiller sig fra de lidt dyrere. De billige løsninger tilbyder som regel kun e-mail/chat support i et begrænset omfang, hvor du med de noget dyrere løsninger ofte har mulighed for telefon support. Kan du leve uden telefon support, så vil jeg sige at de fleste almindelige websites og webshops sagtens kan ligge på et webhotel til under 100,- pr. måned. Ja, jeg vil endda gå så langt som til at sige, at man kan klare sig for 10-50,- pr. måned for et stabilt webhotel med relativt få besøgende af gangen. Det skal være en rimelig kompleks løsning og/eller større webshop og med temmelig mange besøgende, før behovet for en større løsning er nødvendig. Jeg har efterhånden oprettet samt flyttet mange websites og webshops væk fra hosting løsninger til 200-500,- pr. mdr. og ned til 10-100,- kr. løsninger, og stadig opnået både bedre stabilitet, hastighed og ikke mindst features. Ja, faktisk oplever jeg ofte også bedre support / svar-tid fra nogle af de billigere udbydere. Der er ganske enkelt mere kamp om kunderne i dette segment. De dyrere webhoteller retfærdiggør naturligvis deres højere prisniveau med bedre support, oppetider, hastigheder og service - men udover tlf. supporten (som ikke nødvendigvis er lig med bedre/hurtigere løsning på et given problem), så har jeg personligt endnu til gode at se bedre oppetider, hastigheder og features som på nogen måde kan retfærdiggøre 10-50x højere priser. Både hardware og internet forbindelser er i dag så billige, at man ikke behøver at presse kapaciteten til det yderste. Mange af webhotel udbyderne, billige som dyre, ligger ovenikøbet placeret i de samme datacentre, så den egentlige drift og sikkerhed er grundlæggende i de samme hænder. De nye webhotel favoritter... Tidligere var favoritten Meebox og UnoEuro. Nu er Meebox (og netop også Surftown) dog blevet overtaget af UnoEuro, og efter sammenlægningen får man nu det bedste fra begge verdener. UnoEuro koster det samme som mange af de øvrige billige webhotel udbydere, men de har rigtig gode specifikationer, features, hastighed, stabilitet og et meget brugervenligt kontrolpanel på dansk - hvilket også understøttes af deres høje kundetilfredshed (+9 på Trustpilot). Desuden har UnoEuro nu også fået en heftig Pro Suite og Enterprise Suite til de noget større/tungere sites, og man kan nemt ned-/opgradere løbende efter behov via deres kontrolpanel uden nedetid. Desværre har UnoEuro ikke mulighed for cPanel (kontrolpanel) som nogen foretrækker eller bare er vant til. Med cPanel kan man stort set styre og konfigurere alt der har med domæne, DNS og webhosting at gøre selv. Vil man gerne have cPanel, er den bedste kandidat webhotel firmaet cHosting, som både tilbyder cPanel på både deres Standard og Professionelle webhotel pakker. cHosting er ligeledes klippestabile, hurtige og kunderne kvitterer også med en MEGET høj kundetilfredshed (over 9/10 på Trustpilot). cHosting's prisniveau ligger ligeledes på niveau med UnoEuro, og med cPanel er tilpasningsmulighederne helt optimale. Især cHosting's 'Professionelle' webhoteller imponerer til større/tungere projekter med mange kontinuerligt besøgende. Her kan man også nemt ned/opgradere løbende, så man skal altså ikke jage ny host løbende i takt med behovet måtte ændre sig. Man kan administrere stort set alt via cHosting's cPanel baseret kontrolpanel. Deres Softaculous 1-click installer med over 400 populære open source systemer, webshops, blogs, sites, fora og scripts mv. fungerer bare. Så bliver det altså ikke nemmere at installere, teste, opdatere, vedligeholde og endda sikkerhedskopiere / gendanne sine websites. Alene denne funktionalitet kan spare ufattelig mange arbejdstimer løbende. cHosting kører iøvrigt også udelukkende på SSD diske (Solid State Drive) i dag, og altså ikke længere på traditionelle mekaniske harddiske. Disse er markant dyrere, men også temmelig meget hurtigere. Selv med 'Standard' webhotellerne får man altså nu her adgang til hurtig SSD lagring! Er telefonsupport/-kontakt vigtigt (uden at blive flået), skal man kigge nærmere på Cliche, Wuo og DanDomain, som begge ligeledes scorer højt på kundetilfredsheden (+9 på Trustpilot). Her får man også høj teknisk kvalitet, god support samt rimeligt prisniveau. Cliche har faktisk formentlig Danmarks billigste webhotel i dag til blot 1,- pr/mdr. - Perfekt til primært e-mail brug. Er man på jagt efter et køreklart "outsourcet" webshop / shopsystem, hvor man ikke selv skal slås med teknikken, kodning og opdateringer mv., så skal man helt klart kigge nærmere på Dandomain og ScanNet webshop systemerne. Begge firmaer har igennem mange år udviklet sig til branchens mest populære og brugervenlige køreklare shopsystemer. De benyttes endda af flere store/kendte webshop virksomheder i dag. Skalerbar webhosting efter dit behov Skal man køre tungere CMS systemer, blogs og webshops, eller i det hele taget forventer en vis trafik og flere besøgende af gangen, bør man altid overveje at gå et niveau op fra webhosting basis/starter abonnementerne. Udover forskellene i kapacitet/lagerplads osv., er der her typisk forskel på hvor mange RAM og CPU ressourcer der tildeles, samt hvor mange andre man deler server med. Dette har betydning for hvor hurtigt især tungere systemer kører, hastighed ved spidsbelastninger (typisk morgen/aften), samt hvor mange besøgende man kan have samtidigt uden at sløve sitet. En ret overset fordel ved bare at gå nummeret op fra "Starter" hotellet er ligeledes, at man her slipper for at dele setup med tusindvis af "hobby" websites. Det er ofte disse der rammes af virus/hacking og benyttes til spam osv, og dermed resulterer i jævnlige server nedbrud, ustabilitet og svingende hastigheder osv.! Man bør i dag køre HTTPS/SSL på sit site/webhotel, for yderligere sikkerhed og troværdighed. Både UnoEuro, cHosting, Cliche og Wuo tilbyder nu gratis HTTPS/SSL inkluderet i deres webhoteller (typisk via Let´s Encrypt).   På nuværende tidspunkt er UnoEuro den webhotel udbyder vi anbefaler grundet den høje kvalitet, features, pris samt kundetilfredshed. Samt cHosting med cPanel og tilsvarende høje hastighed, stabilitet, kundetilfredshed samt de attraktive 'Professionelle' hosting pakker.   Aktuelle 2018 Webhotel kampagner: Rabatkode: C46D9B (Få 3 mdr. gratis webhotel hos UnoEuro) Rabatkode: cHost20 (Få 20% rabat på første webhotel betaling hos cHosting) Spar kr. 300,- på nyt webhotel hos Wuo her! Vi forhandler/tilbyder ikke selv hosting løsninger, men henviser gerne til dem vi har bedst erfaring med. Vi stiller dog ikke krav til, at kunder skal benytte bestemte webhotel udbydere til de websites og webshops vi tilbyder forudsat de tekniske krav er opfyldt. (Artiklen opdateres i takt med evt. ændringer af anbefalinger mv.) Kunne du lide denne artikel? – Så giv det til kende og/eller smid en kommentar:


Online PC Support
Via Internet Fjernsupport kan vi midlertidigt overtage styringen af din PC for hurtig, nem, sikker og billig afhjælpning.
Instruktioner:
- Kontakt os på tlf.: 77 34 40 50 for tid
- Åbn/Kør Fjernsupport modulet til højre
- Oplys os herefter blot de generede koder
- Vi kan herefter betjene PC'en som sad vi foran den.
Download:
Fjernsupport
Morgen.dk | IT-Support, E-handel, Markedsføring, Rådgivning & Test
©1996 - 2018 | Privatlivspolitik