Jeg har mere end 25 års erfaring i samhandel med Kina / Asien (Kina, Hong Kong, Taiwan) indenfor import, produkt/leverandør sourcing, produktudvikling, kvalitetskontrol, kultur, logistik og spedition mv.

Kina kan blive et dyrt bekendtskab

Det er fundamentalt anderledes at handle med Kina. Udover de kulturelle forskelle, er der et hav af faldgrupper og områder, man skal have helt styr på, for at undgå problemer der kan få fatal betydning for virksomheden. Selv ting som de fleste betragter som helt basale ved samhandel herhjemme, kan være totalt anderledes i Kina. Det kan blive en dyr fornøjelse, og selvom du måske endda kan ende med at føle dig snydt – så handler det i mange tilfælde blot om helt forskellige opfattelser og tankegang.

Rådgivning og ekspertise sparer dig for penge og bekymringer

God rådgivning og ekspertise kan spare dig og din virksomhed for mange dyre lære penge samt unødvendige bekymringer. Desværre kommer flere kunder først til mig, efter de er løbet ind i problemer af forskellig karakter, og så kan det være svært at finde en smertefri løsning. Jeg kan derfor kun stærkt anbefale, at man finder sig en rådgivning- / sparringspartner før man påbegynder samhandel med Kina. Det behøver ikke være særlig omkostningstungt, og vil helt sikkert betale sig på den lange bane…

Her er nogle af de typiske områder jeg arbejder med omkring samhandel med Kina / Asien

  • Sparring og rådgivning omkring etablering af samhandel med Kina / Asien (udelukkende import)
  • Sparring og rådgivning omkring kulturelle forskelle og forretningskultur
  • Sparring og rådgivning omkring produkt og leverandør sourcing
  • Sparring og rådgivning omkring OEM branding mv. (præfabrikeret produkter i eget navn)
  • Sparring og rådgivning omkring logistik, spedition, betaling, incoterms mv.
  • Sparring og rådgivning omkring kvalitetssikring (QC / QA) og CE mærkning