Får du spændinger og smerter i nakke, skuldre, ryg og måske endda håndled, når du sidder foran den bærbare computer? – Så skyldes det højest sandsynligt en dårlig og forkert arbejdsstilling. Det skal du få gjort noget ved, for ellers vil disse midlertidige smerter og spændinger føre til kroniske problemer og stivhed med tiden.

I takt med at de bærbare computere er blevet mere og mere udbredte, og i stor grad afløser de stationære computere som arbejdsredskab, har det også ført nye problemer med sig. Arbejdsstillingen og ergonomien ændrer sig nemlig markant foran den bærebare sammenlignet med en stationær PC.

Skærmen skal op i øjenhøjde!

Den primære forskel ligger i skærmens placering! De bærbare computere er naturligvis fysisk mindre end stationære computere, og dette gælder også skærmens størrelse og placering. Det betyder, at du højest sandsynligt sidder og kigger nedad på skærmen i stedet for fremad. Denne krumning belaster din nakke, skuldre og ryg voldsomt, især ved mange timers arbejde.

Håndleddene må ikke knække!

notebook-ergonomiDet andet problem er tastaturets placering og evt. hældning. Her er det vigtigt at holde en så lige linie som mulig fra albue til fingerspids, så håndled dermed ikke knækker for meget. Dette kan også være svært at opnå på en bærebar computers tastatur, der typisk er helt plant og dårlig placeret i forhold til sidde positionen.

Benyt en Notebook køle stander!

Løsningen er at få hævet den bærbare lidt op i en mere ergonomisk stilling. Det vil ligeledes potentielt reducere computerens støjniveau, arbejdstemperatur og bidrage positivt til ydelse og levetid at få løftet computeren lidt op fra overfladen, da varmen så bedre kan afledes.

Omkring kølning skal det lige tilføjes, at hvis man også benytter sin bærbare computer på skødet, er det yderst vigtigt at bruge en køle pad/stand o.lign imellem. Undersøgelser viser, at varme udstrålingen fra de bærbare computere påvirker fertiliteten og dermed kan svække forplantningsevnen betragteligt.

Senest opdateret den 14. maj 2021