Her i 2020 overvejer de færreste nok at trække netværkskabler rundt i hele huset for at skabe et hurtigt hjemmenetværk. De fleste kaster sig hellere ud i de populære trådløse Wi-Fi netværk. Det er også umiddelbart nemmere og rigeligt til almindelig internet surfing, men når det drejer sig om overførsel af større mængder data mellem computerne i huset, Full-HD / 4K video streaming og lavere ping tider (hurtig respons i f.eks. online gaming), så begynder det trådløse netværk ofte at komme til kort. Især i de rum, hvor Wi-Fi signalet er knapt så godt.

Med gigabit LAN – 1000 Mbps – kommer der virkelig fart på hjemmenetværket! Så taler vi pludselig om overførselshastigheder mellem computere, medieafspillere og netværksdrev på hele 50-60 MB per sekund, og endda mere. Så er det pludselig ikke længere netværket som sætter begrænsningerne, men derimod den tilsluttet hardware!

Sådan booster du nemmest dit hjemmenetværk

Dette er et eksempel på en simpel opsætning. Vi har to computere og begge tilsluttes til en Router via netværkskabel. De fleste bredbånd routere, i den billigere ende, kan ikke overføre mere end max. 100 Mbps via den indbyggede 4-port switch. Dette vil dog typisk stadig være hurtigere og mere stabilt end ved trådløs Wi-fi opkobling.

Ældre PC’ere har måske også kun 100Mbit netkort indbygget, som kan levere en maksimal hastighed på 11-12 MB per sekund. Det er måske langt hen af vejen nok til at streame musik og film (HD 720p/1080p), men når det kommer til overførsel af flere gigabytes data på kortest mulige tid, er det selvfølgelig ikke optimalt.

Når du læser PC annoncer, skal du derfor være opmærksom på følgende: “Ethernet”  betyder typisk 10 Mbps (10BASE-T), “Fast Ethernet” er 100 Mbps (100BASE-T), og “Gigabit Ethernet” er 1000 Mbps (1000BASE-T). Gb LAN, Gigabit LAN og lignende betegnelser betyder det samme. Nyere computere vil i dag være udstyret med Gigabit netværkskort.

Vores to maskiner er her af nyere årgang, og har derfor også Gigabit netværkskort (max 1000 Mbps) samt hurtige SSD harddiske indbygget. Flaskehalsen ligger dermed nu i bredbånds routeren (max 100Mbps) og/eller Wi-Fi forbindelsen, så for at øge netværk hastigheden er vi derfor nødt til at vælge én af 2 løsninger:

  1. Erstatte Routeren med en bedre, som er udstyret med Gigabit switch.
  2. Købe en løs Gigabit switch og tilslutte begge computere + Router til denne.

LAN-2Løsning 2 vil oftest være den billigste løsning! Ikke mindst fordi mange typisk får deres Router leveret fra internet udbyderen, så det kan give nogle tekniske udfordringer at erstatte/supplere den med en egen indkøbt Router.

En D-Link/Linksys/ZyXEL/TP-Link 8-16 ports Gigabit Switch (Proshop) i 250-700,- lejet opfylder de flestes behov. Undgå de billigste modeller, men heller ikke nødvendigt at gå op i de helt dyre switches, med mindre man har brug for flere porte og/eller forventer meget samtidig trafik eller ønsker PoE (Power over Ethernet = Strømføring i kablerne).

Ganske nemt at sætte et netværk op

Switchens opgave er ganske enkelt at fungere som et vejkryds. Man tilslutter blot sine netværksenheder og der kræves absolut ingen konfiguration – blot et netværkskabel imellem enhederne. Det vil fortsat være Routeren som tager sig af at tildele IP adresser til computerne og få dem online osv. Routeren kræver heller ikke ændringer i opsætningen, når man tilføjer en Switch til hjemmenetværket.

Vupti! – så er hastigheden mellem de to computere i teorien nu op til 10-doblet. I praksis vil man ofte kunne forvente 5-6 gange hurtigere end før.

Hastigheden mellem Switchen og Routeren er stadig max 100 Mbps (hvis routeren ikke har Gigabit switch/porte), men da det jo kun er internet-trafikken som går igennem routeren, er det mere end rigeligt for de flestes internet forbindelser. Ihvertfald endnu!

Denne løsning er også egnet til at få bedre og hurtigere netværk i større huse / flere etager, da man ved at trække et enkelt netværkskabel mellem internet Routeren og til en Switch på f.eks. første salen får udvidet sit hjemmenetværk. Til switchen kan man så ligeledes tilslutte endnu en trådløs Router ( som Accesspoint), og dermed opnå et væsentlig bedre Wi-Fi signal, fremfor at skulle transmittere igennem vægge/etageadskillelse (Se ligeledes artiklen om udfordringer med Wi-Fi Netværk her)

Den store udfordring – netværkskablerne!

Mange er nok rimelig tilbageholdende med at trække netværkskabler rundt i huset, da det jo indebærer noget planlægning og arbejde, hvis det også helst skal se godt ud. Der findes dog diverse kabel skjulere på markedet, så det kan sagtens gøres relativt diskret, uden at skulle løbe inde i væggene.

Tager man sig til takke med at bruge trådløst netværk (Wi-Fi), så kommer man ikke tilnærmelsesvis op omkring gigabit hastigheder – heller ikke selvom man har hurtigt Coax/Fiber internet.

Udbredte typer netværkskabel: CAT5E, CAT6, CAT6A, CAT7

Man tager i dag primært udgangspunkt i 6 typer af netværkskabler: kategori 5, kategori 5E og kategori 6, kategori 6A, kategori 7 og kategori 8 (også betegnet CAT5, CAT5ECAT6, CAT6A, CAT7 og CAT8 ). Alle består af otte tråde, som er snoet parvis (“twisted pair“), men mens CAT5 kun er beregnet til hastigheder på op til 100 megabit per sekund (12,5 MB), så understøtter CAT5E & CAT6 hastigheder på op til 1000 megabit per sekund (125 MB ) – også kaldet 1 Gigabit. Derfor er det naturligvis anbefalet, at bruge CAT5E/CAT6 kabler i et gigabit netværk. CAT6A og CAT7 understøtter op til 10Gbit/s, men de er også dyrere, tykkere og stivere – og der går trods alt nok længe, om overhovedet, før vi ser forbruger udstyr og hjem der udnytter dette. CAT8 understøtter vanvittige 40Gbps og er tiltænkt data centre o.lign.

CAT5E er et prisstærkt kabel med Gigabit certificering. Det er nok den kabeltype som pt. er mest udbredt grundet pris/ydelses forholdet. CAT6/CAT6a bør dog overvejes, hvis pris(forskellen) ikke betyder det store og der skal trækkes langt (Du kan typisk købe væsentligt bedre og billigere kabler på nettet hos specialiseret forhandlere – kan her anbefale Kabelmix.dk)

I praksis er det tvivlsomt om man overhovedet vil opleve nogen hastighedsforskelle mellem CAT5E og CAT6 i kabeltræk op til de anbefalet max 100mtr., da begge kategorier er Gigabit certificeret. En højere CAT kategori giver dog typisk også forbedret afskærmning.

Netværkskabler kan købes i mange forskellige længder, klar til brug med stik, men kan også købes i hele ruller. Netværkskabel på rulle findes både i en blød og hård type. Den bløde er identisk med de fleste færdigsamlede kabler og er dermed relativt fleksible og kan  nemt bøhjes/vrides mv. (patch kabel). Den hårde type er mere stiv i det, og har typisk også kraftigere kobber ledere, og er dermed den foretrukne til længere kabeltræk i f.eks. kabelbakker, rør og vægge osv.

Sidst, men ikke mindst vil du også støde på begreber som UTP (Unshielded Twisted Pair), STP (Shielded Twisted Pair) og S/FTP (Shielded and Foiled Twisted Pair) m.fl. som er henholdsvis uskærmet (UTP) samt forskellige varianter af afskærmet kabler. Som udgangspunkt er UTP-kablerne de mest almindelig brugte og også de billigste og nemmeste at arbejde med (mere fleksible). Det kan diskuteres til uendelighed om det reelt giver nogen forskel, men for almindelige husstande er det unødvendigt med elektromagnetisk (EMI) afskærmning. Der er endda risiko for at skærmede kabler vil have en negativ effekt (agere som en antenne), hvis hele netværket/jordingen ikke udføres korrekt. Som udgangspunkt bør man bare holde sig til UTP-kabler til alm. hjemmenetværk.

Vælger man at købe kabel på rulle, så skal man selvfølgelig være opmærksom på, at man også selv skal montere netværksstik (RJ-45) og evt. beskyttelseskapper (Kabelmix.dk).crimptang

Her benyttes en speciel netværk RJ45 Crimp tang som typisk kan købes for 50-100,- på internettet. Det er dog ikke den nemmeste opgave, at jonglere med de 8-ledere i den korrekte rækkefølge. Benytter man skærmede kabler (STP m.fl.) er det ligeledes vigtigt at afskærmningen jordes ordentligt i stikkene.

Vi tilbyder også assistance i forbindelse med etablering af både trådløse og kablet netværk samt sikkerhed og backup mv. Se evt. mere under IT-Support.

Har du problemer med hastighed, stabilitet og rækkevidde på dit trådløse hjemmenetværk, så læs også artiklen om trådløse Wi-Fi netværk.

Senest opdateret: